Psykologisk tryghed kommer ikke af sig selv

​”Culture eats strategy for breakfast"  

- Peter Drucker, grundlægger  af den moderne ledelsesdisciplin "management"

I alle kulturer er der normer og praksisser, der fungerer som en slags sociale love og forventninger, som vi føler os bundet af. Flokdyret i os og vores trang til at være en accepteret og respekteret del af gruppen gør os tilbøjelige til at følge gruppens normer, holdninger og adfærd, selv når vi måske ikke er enige. 

Det gør det svært at skabe en kultur, hvor vi taler åbent om bekymringer, fejl og ideer. Når vi gør det, stiller vi os sårbare og risikerer at blive udstillet eller afvist.

Psykologisk tryghed ​skabes gennem interaktionen og de daglige samtaler på arbejdspladsen. En kultur med psykologisk tryghed opstår når flertallet bidrager positivt.

Psykologisk tryghed er afhængig af, at lederen går forrest. Det kræver, at de gode intentioner og planer ikke forbliver snak og papir. 

Vigtigheden af psykologisk tryghed skal anerkendes, og psykologisk tryghed skal dyrkes, omsættes til konkrete handlinger, trænes og vedligeholdes.

Vi skal turde igangsætte de nødvendige løsninger og justerer kursen, hvis noget ikke virker.

Sådan kan I styrke den psykologisk tryghed

Her er inspiration til adfærd, som styrker den psykologiske tryghed:

​Lyt, før du taler

​Vær nysgerrig på andres perspektiver: ”Hvad tænker du om..?”

​Stil flere spørgsmål og giv færre svar: ”Hvad er din vurdering/oplevelse?”

​Involver - oprigtigt

​Vis at du sætter pris på, når dine kollegaer kommer med undren, spørgsmål og kritik ”Tak for din feedback…”

​Omtal en opgave som en læringsudfordring og gør det tydelig, at I er afhængige af hinanden: ”Vi har brug for, at alles hjerner og stemmer kommer i spil”

Vis sårbarhed og mod og sig det højt, når du selv begår fejl eller er i tvivl: ”Måske har jeg overset noget. Jeg har brug for at høre jeres mening om…/ få jeres hjælp til…”

Se fejl som muligheder for læring: ”Det var godt, vi opdagede fejlen… Hvad kan vi lære af det til en anden gang?”

Vær opmærksom på dine reaktionsmønstre​

​Vil I gerne vide mere om psykologisk tryghed? Så kontakt os i dag. I kan også få mere viden og inspiration til, hvad I konkret kan gøre med vores 3-timers workshop her!