Mød Asger

Projektleder og proceskonsulent

Asger Krogstrup er teknisk stærk med omfattende erfaring og passion indenfor udvikling af teknologi og produktionsprocesser. Som både projektleder og proceskonsulent har Asger en særlig evne til hurtigt at sætte sig ind i nye processer og teknologier.

I rollen som projektleder er Asger professionel og trækker på hans mange års erfaring indenfor industrier såsom Medico, vindenergi og Aerospace.

Asger samarbejder tæt med kunder og fageksperter for at finde de mest optimale tekniske løsninger. Han bryder store komplekse problemstillinger ned til veldefinerede opgaver og strukturerer disse således, at jeres arbejde bliver effektivt og målrettet.

Asger er kreativ, energisk og er god til at finde nye perspektiver og se muligheder. Han er derfor i sit es når han faciliterer workshops med fokus på udvikling og konceptarbejde.

En af Asgers styrker er hans evne at omgås andre og sprede sin positive energi. Hans fokus på at skabe et trygt og engageret arbejdsmiljø gør ham til en naturlig teamspiller.

” Det giver en enorm tilfredsstillelse at løse komplekse problemstillinger sammen med andre. Jeg elsker mit arbejde, når jeg kan mærke, at jeg giver energi og engagement til mennesker omkring mig.”

​Vidste I at...

Asger har klatret i mere end 25 år og udforsket klippeformationer i det meste af Europa samt i Yosemite og Red Rocks i Californien. Han har i øvrigt bl.a. istandsat sit hus, en campingvogn og bygget en træhytte til sine tre børn.

Og så bor han på et nedlagt landbrug med 5500 m2 grund, hvor han nyder at

 tilbringe tid i haven med sin familie.

Baggrund

​​Asger er uddannet maskiningeniør med speciale i produktionsteknologi fra Aalborg universitet. Han har desuden en green-belt indenfor 6-sigma og er certificeret SCRUM-master.

Siden 2014 har Asger arbejdet med udvikling af produktionsprocesser og ny teknologi, projektledelse, teamledelse, kommunikation og samarbejde i komplekse og internationale projekter.