Vores metoder

Fire metoder til varige forandringer

​I får altid et skræddersyet forløb, baseret på jeres behov.

Vores forløb er ofte udformet som:

Kompetenceforløb

– Alt det bedste i ét forløb

Vores kompetenceforløb er ikke bare et kursus eller teoretisk undervisning. Vi fokuserer på før, under og efter aktiviteter, som ifølge den nyeste forskning øger effekten af træningen eller kurset markant.

Med kompetenceforløbet understøtter vi, at det lærte tilpasses, oversættes, integreres og anvendes i konkrete arbejdssituationer. Derfor strækker forløbet sig gerne over en længere periode, fra et par måneder til et halvt år.​

Vil I vide mere om, hvordan kompetenceforløbet er anvendt hos en konkret kunde så klik her eller læs mere om hvordan kompetenceforløbet er opbygget her.

​Konsulentopgave

– Høj faglighed, masser af energi, et par friske øjne og et par ekstra hænder

Alle kan få brug for rådgivning, sparring eller en hjælpende hånd til en konkret opgave eller projekt.

Vi bidrager med høj faglighed og objektive perspektiver på jeres problemstillinger og i et samarbejde med os, vil I opleve at blive kærligt udfordret og peget i den rigtige retning.

Vi kortlægger og analyserer status quo og kommer på den baggrund med konkrete, praktiske anbefalinger til, hvad I kan gøre anderledes.

Og så hjælper vi selvfølgelig med at implementere de nødvendige forandringer i jeres team eller organisation.

Det kunne for eksempel handle om at udvikle eller optimere forretnings- og ledelsesprocesser, implementere styrings- og ledelsesværktøjer, gøre jer stærkere i god projektledelse, forbedre jeres kommunikation og samarbejde baseret på kulturel intelligens og psykologisk tryghed.

Når I vælger os som ekstern konsulent hjælper vi jer lige præcis så længe det er nødvendigt og indtil opgaven er løst.

Vil I vide mere om, hvordan en konsulentopgave er løst hos en konkret kunde så klik her.

Workshop

– Den involverende, nytænkende og resultatskabende metode

Vores faciliterede workshops giver et team eller en gruppe mulighed for at engagere og involvere sig i sammen at afdække muligheder, problemstillinger, ideer og at nå frem til en fælles løsning eller forståelse, der kan implementeres i hverdagen.

En workshop kan fx være en blanding af fagligt indhold og værktøjer, praktiske øvelser, dialog og refleksion og indeholder ofte et element af overraskelse og kreativitet samt brug af naturens rum.

Vi arbejder med kreative metoder, fx grafisk facilitering og er certificeret i LEGO® Serious Play®.

Gennem faciliteringen giver vi retning til deltagernes samtale og interaktion og sikrer, at der skabes et trygt rum for fælles læring, hvor alle er aktive og involverede. Og så sørger vi for, at samtalen bliver på sporet, leverer de aftalte konkrete resultater, som I kan handle på bagefter. 

Vi sørger selvfølgelig også for at I går derfra med konkret, skriftlig dokumentation på hvad I har aftalt.

Vil I vide mere om, hvordan en workshop kunne se ud baseret på en konkret kunde så klik her.​

Udviklingssamtale

- Hjælp til din individuelle rejse

I en individuel udviklingssamtale arbejder vi styrkebaseret og anerkendende og du får sparring på konkrete udfordringer og inspiration til dine egne, individuelle eksperimenter. Og du kan få hjælp til at omsætte og integrere viden og værktøjer i din egen hverdag.

I samtalerne bliver du bevidst om personlige potentialer og udfordringer, og vi fokuserer på løsninger og fremtidige ambitioner og drømme.

Vi ligger vægt på at skabe et miljø af empati, tillid og åbenhed og vi benytter en bred vifte af coaching-værktøjer som tilpasses til den enkeltes unikke situation og behov.

Lad os komme i gang!

Ring til os og fortæl os om jeres behov, så fortæller vi mere om, hvordan vi kan hjælpe jer. 

Vi glæder os til at høre fra dig.