Mød Helene

Seniorrådgiver og indehaver af Andersen Hartvig siden november 2017.

​Helene Hartvig rådgiver og træner mennesker på alle niveauer. Hun er en yderst professionel, kompetent og erfaren underviser og facilitator, med mange projektlederkilomenter i benene. 

Helene hjælper jer med at finde nye perspektiver og se muligheder. Hun guider jer til det, der skaber værdi i jeres organisation og udfordrer jer kærligt til at fjerne resten.

En af Helenes særlige evner er at inddrage kreative metoder og at vende tingene på hovedet. Som underviser inddrager hun øvelser, spil og leg samt eksempler fra ”den virkelige verden”, så ny viden omsættes til konkret adfærd. 

Helene skaber tryghed og engagement i rummet med ro, nærvær og tydelighed. Hendes positive energi smitter.

​”Jeg er allermest glad for mit arbejde, når jeg kan se andre vokse både fagligt og personligt. Når folk pludselig bliver stille og jeg kan se erkendelsen i deres øjne og høre selvtilliden i deres ord"

​Vidste I at...

Helene er vildt god til at lave mad? Hun har aldrig røget en cigaret, men hun har til gengæld tilredet 5 heste og har haft hunde i over 45 år.

Og så er hun vildt forelsket i sit sommerhus på Læsø, hvor der er højt til himlen, og hun kan være tæt på naturen.

Baggrund

Helene er uddannet bygningsingeniør og projektleder i vind- og offshore-branchen og har desuden en 4-årig uddannelse som psykoterapeut og coach. 

Hun har arbejdet med effektiv projektledelse, teamledelse, kommunikation og samarbejde i komplekse og internationale projekter og desuden procesoptimering samt leder- og teamudvikling siden 2000.

Udover opgaver for Andersen Hartvig underviser Helene på proceslederuddannelsen hos Aros Business Academy. Og så løser hun også kortere og længere opgaver som projektleder for vores kunder.​

Læs mere på LinkedIn​